Log ind
Little Mai Visto Blog
Blogindlæg

Om at være den lille blandt de store

9. maj 2026
Screenshot

Når man er en lille passioneret børnetøjsdesigner i en verden af store tøjkæder –

Der findes dage, hvor det føles som om, man skal bryde gennem hårdt asfalt for at blive set.

Som lille designer af børnetøj kan det være svært ikke at sammenligne sig med de store tøjkæder. De har enorme marketingbudgetter, professionelle content teams, reklamer overalt og sociale medier fyldt med kampagner, influencers og annoncer. De kan nå tusindvis af mennesker på få minutter.

Og så står man der selv.

Med mobilen i hånden.
Et lille lager.
En drøm.
Og et brand, man har lagt hele sit hjerte i.

Nogle gange kan det føles uoverskueligt. For sandheden er, at små brands sjældent har de samme muligheder. Vi har ikke råd til store reklamekampagner eller betalte samarbejder i lange baner. Vi jonglerer mellem design, pakning af ordrer, kundeservice, sociale medier og alt det usynlige arbejde bag kulissen.

Men hvad har jeg så?

Jeg har passion og gå på mod.

Hver eneste style er skabt med omtanke. Hver farve, hver detalje og hvert print er valgt med kærlighed. Det handler ikke bare om at sælge tøj – det handler om at skabe noget særligt. Noget med personlighed, kvalitet og historie.

Når man driver et lille børnetøjsbrand, er der ofte et enkelt menneske bag hvert eneste valg. Ikke en stor virksomhed med hundrede ansatte. Bare et menneske med en drøm og et kæmpe hjerte for det, man laver.

Og selvom det nogle gange er hårdt, giver jeg ikke op.

For jeg tror på, at der stadig findes plads til det ægte. Til de små brands med sjæl. Til langsommelighed i en verden, der hele tiden løber hurtigere. Til børnetøj, der er lavet med kærlighed fremfor masseproduktion.

Hver gang nogen vælger at støtte et lille brand, betyder det mere, end man måske tror. Det er ikke bare et køb. Det er støtte til en drøm. Til kreativitet. Til modet til at skabe noget selv.

Så ja – jeg er måske lille i forhold til de store kæder.

Men jeg er her – og nu er jeg her på denne platform

 

Skrevet af:
Jeanette Bang Jensen

Mit navn er Jeanette, og til daglig er jeg skolelærer for børn med autisme, men har samtidig drømmen om at designe, producere og distribuere børnetøj, der er fri for hormonforstyrrende stoffer. Derfor er alt mit tøj designet og syet i god kvalitet.

Om Little Mai Visto

Hos Little Mai Visto får du mulighed for at købe mine egne designs i børnetøj, produceret i lækre og rene materialer. Tøjet er overvejende økologisk,... Læs mere

Følg butikken